top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Kontakt information:
Dragør Marked
Ålholmvej 40
DK-2500 Valby


Tlf: 38 79 00 09 - 26 48 01 12

CVR. NR. 21443034

dragormarked@gmail.com


Bankkonto: Nordea
Reg. nr. 2111
Konto nr: 0714 339 354

IBAN NR: NDEADKKK
SWIF NR: DK 4220000714339354

Historien bag St Magleby og Dragør

Dragør Kommune besidder store herlighedsværdier i form af både landskaber og bymiljøer. Vi har i mange år prioriteret "det gode miljø" både i vore natur- og i byområder, ligesom gode udfoldelsesmuligheder i fritiden har fået stigende opmærksomhed. Derfor udgør attraktive by- og boligmiljøer, organiserede sportsaktiviteter, friluftsliv og gode by- og landskabsoplevelser en vigtig del i opfattelsen af livskvalitet i vor kommune.

Dragør Kommune rummer mulighed for mangeartede naturoplevelser, specielt i kystområderne. Takket være omfattende fredninger langs kysterne kan vi glæde os over, at disse landskabs- og naturværdier også er sikret for kommende generationer. Den sydvestlige del af kommunen er karakteriseret af vidtstrakte strandengsarealer med et rigt fugleliv, Kongelunden, der er under stadig udvidelse, samt golfbanen. Området omkring Kongelundsfortet er nu åbnet for offentligheden. Fra det gamle fortanlæg kan fuglelivet på Kofoeds Enge opleves på afstand. Direkte i forlængelse af skoven og stranden finder vi det store naturområde på Vestamager, der med sit gode stinet ligger som en af storbyens grønne kiler.

Dragør Kommune har en lang tradition for at beskytte sine naturområder gennem naturfredning. I 1936 blev strandengene på Sydstranden naturfredede, i 1949 blev Grushullerne fredede og i 1976 frededes Anlægget ved Engvej. I 1984 blev de fredede kystområder udvidet til at omfatte kystarealerne videre fra Sydstranden til Søvang, Aflandshage, Kofoeds Enge og til Vestamager. Skovarealerne i kommunen har herudover status som fredskov.

I det åbne land er den sydvestlige del af kommunen domineret af skovområder og fredede arealer, mens de større sammenhængende jordbrugsområder er karakteristisk for den nordøstlige del. Strandengene mod Øresund afgrænser kommunen mod syd og øst. I nord skærmer Københavns Lufthavn kommunen mod den øvrige del af Amager. Dragør Kommune er derfor nærmest at betragte som "en ø på øen". Denne unikke beliggenhed, kombineret med de åbne landområder og kystnærheden, betyder enestående muligheder for et alsidigt udbud af friluftsaktiviteter og naturoplevelser - og vel at mærke med en storbys tilbud kun en halv time væk.

Byliv og bymiljø

I Dragør Kommune synes storbyen uendelig fjern til trods for, at der kun er godt 15 km. til København. Vi kan glæde os over velbevarede bymiljøer og en spændende natur.

Den væsentligste turistattraktion er uden tvivl de velbevarede historiske bymiljøer "Dragør gamle bydel" og "Store Magleby landsby" - også fordi de begge samtidig er rammen om et nutidigt byliv hele året.

I Dragør gamle bydel skabes den specielle stemning ved kontakten mellem de gamle huse og havnemiljøet, og mellem byen og strandengene mod syd.

Store Magleby landsby fremtræder i relativ bevaret form ved at have bevaret sin gamle struktur. Den opleves endnu som en landsby med en markant afgrænsning til det omgivende åbne land - uden tilstødende villabebyggelse.

Dragør - Lidt historie

Forleddet ‘drag’ i Dragør har sandsynligvis sin oprindelse i betydnigen: forholdsvis smal landstrækning eller landstrækning, hvor både kan trækkes (drages) på eller over land. Efterleddet ‘ør eller øre’ henviser til en gruset eller sandet strandbred. Allerede i 1300-tallet optrådte efterleddet i en form sluttende på et ‘r’, men forekommer fra sidst i 1500-tallet undertiden uden ‘-r’. Der synes ikke at være nogen forklaring på dette manglende ‘r’, andet end at man ikke har faste staveformer og at man måske har udtalt det med et svagt ‘r’.

Dragørs bykerne er med sine snævre gader og lave huse fra begyndelsen af 1800-tallet en af de bedst bevarede byer i Danmark og derfor en stor turistattraktion.

Allerede i middelalderen var Dragør kendt af omverdenen. Den var en international markedsplads for hanseatiske købmænd, der kom hertil hvert år for at handle og købe de sild, som der var så rigeligt af i Øresund. Men sildeeventyret ophørte i løbet af 1400-tallet og dermed også handelslivet. De hollændere, der bosatte sig i Store Magleby omkring 1521, anlagde i begyndelsen af 1600-tallet havnen ved Nordre Mole. Herfra udskibede de heste, og en del af deres unge sønner slog sig ned på stedet og blev skippere. Der kom dog også andre folk til Dragør - især skåninger, der ikke ville være svenskere efter Danmarks tab af Skåne til Sverige i 1658.

Dragør udviklede sig gennem de næste 200 år til en driftig søfartsby. En stor del af mændene ernærede sig ved at sejle havene tynde. Andre lodsede skibe gennem den smalle sejlrende i Drogden, men byen tjente også gode penge på at yde bjergningshjælp til de skibe, der ikke sjældent gik på grund uden for sejlrenden. Indtil slutningen forrige århundrede var Dragør én af Danmarks største søfartsbyer. I dag har søfarten ingen betydning.

Fiskeriet har siden middelalderen kun spillet en mindre rolle i byens økonomi. Ofte blev fiskeriet kun udøvet som bierhverv, især når de andre erhvervsaktiviteter i lange perioder gav gode indtægter. I dag er der omkring 15 aktive erhvervsfiskere tilbage.

Dragør er en af de få byer i Danmark, der har forstået at bevare sin charmerende, gamle bykerne intakt. En overvejende del af bygningerne er fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1850. De er kendetegnet ved en enkel byggemåde, uden direkte stilmæssige detaljer, bortset fra hoveddørene. Byen er tillige karakteristisk ved mangel på monumentale bygninger, bortset fra kroen og de såkaldte skipperhuse. Disse underordner sig den enkle byggeskik, men er i to etager. Dragørs nuværende byplan stammer fra slutningen af 1600-tallet. Den udmærker sig ved en meget koncentreret udnyttelse af byens begrænsede areal. I hovedtræk består byen af vest-østgående "gader" krydset af de smallere nord-sydgående "stræder". En tur gennem byens fodgængervenlige gadeforløb og små pladser byder hele tiden på nye spændende oplevelser. At byen fremstår så velbevaret i dag skyldes, at der meget tidligt kom gang i bevaringsarbejdet. Allerede i 1934 oprettedes Dragør Fredningsnævn, som det første af sin slags i Danmark. I 1964 fik man som den første by i landet en bevarende byplanvedtægt. I 1968 blev der indført parkeringsforbud i hele den gamle bydel og i 1978 blev Dragør Danmarks første "gågadeby".

Dragørs berømte gæs kunne man indtil for få år siden møde inde i de snævre gader. I dag holder de til på de fredede strandenge, syd for den gamle by i "Gåserepublikken".

Selvom Dragør ikke længere er en driftig søfartsby, er havnen stadig byens omdrejningspunkt. Den er også en væsentlig del af oplevelsen af Dragør gamle bydel. Havnen er stedet, hvor der sker noget. De lokale fiskere lander deres fangst af fladfisk, sild, ål og torsk, lodsbåden glider gennem havnebassinet på vej til et af de store forbisejlende skibe og nutidens "dragørskippere" nyder en stille aftenstund i fritidsbåden. Dragør Havn er nemlig også en moderne lystbådehavn, som besøges af sejlere fra hele verden. Fra den ny lystbådehavn ved Dragørfortet er der et flot kig ned over strandengene og ind over byen.

Dragør Havn har en spændende historie bag sig. Det begyndte helt tilbage i middelalderen, hvor hanseatiske købmænd hentede nedsaltede sild til de fastende katolikker i hele Europa. I løbet af 1700-tallet og senere i slutningen af 1800-tallet havde byen en meget stor sejlskibsflåde. I en periode var Dragør Danmarks næststørste søfartsby med 92 hjemmehørende sejlskibe.

Gennemløbet ud for Amager er og var snævert, og kræver omhu i navigeringen. Sejlrenden var svær at passere for større skibe, ikke mindst for tidligere tiders store tunge orlogsfartøjer. Dette skabte behov for en lodstjeneste, som blev en realitet allerede i 1684. Dragør lodseri har gennem tiden været en god indtægtskilde for byen. Lodseriet fungerer stadig, men har siden 1984 været lagt sammen med Helsingørs og Københanvs lodserier. Lodseriets bygning, som ligger på havnepladsen, blev opført i 1820 og er nu bådstation for lodserne.

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Kirken kan åbnes for besøgende efter aftale fortrinsvis om formiddagen.

Store Magleby - Lidt historie

‘Magle’ betyder ‘stor’ og brugen af dette forled vidner om, at der i området ved Store Magleby har været bosættelse langt tilbage i tiden. Lidt syd øst for kirken er der således fundet spor efter en tidlig jernalderbebyggelse fra omkring år 200 e.kr.

Store Magleby kaldtes fra midten af 1500-tallet ‘Hollænderbyen’ - og var i 1700- og 1800-tallet dette det mest anvendte navn. Det var nemlig her, de af Christian II indkaldte hollandske familier bosatte sig omkring 1521. Hensigten var, at de skulle lære de danske bønder at dyrke grøntsager og samtidig forsyne hoffet med deres produkter. De fik ved ankomsten anvist hele Store Magleby og overtog de eksisterende gårde kvit og frit. Vi ved ikke noget om, hvordan de er blevet modtaget ved ankomsten - måske har der har været optøjer, da de danske fæstebønder måtte forlade deres gårde. Vi ved heller ikke, om de har været lagt for had efter at kongen måtte drage i landflygtighed i 1523. I de efterfølgende generationer formåede de dog at udvikle det specialiserede amagerbrug og forvandlede Amager til én stor køkkenhave. Produkterne afsatte de i hovedstaden, hvor bl.a. "Amagertorv" var deres torveplads.

De hollandske indvandrere tilkendtes særlige privilegier, som bl. a. indebar, at de fik overdraget fuld brugs- og ejendomsret til såvel jord som gård. At de blev fri for enhver form for skat mod at svare en årlig afgift til kongen, og at de heller ikke skulle yde hoveri eller pligtkørsel. Deres frihed strakte sig imidlertid også til totalt selvstyre efter hollandsk forbillede. Dette omfattede såvel det rent lokale og interne som de retslige og kirkelige forhold. Byen blev således indtil 1822 styret af en schout - det hollandske ord for foged. Og i kirken blev der prædiket og sunget på hollandsk indtil 1811.

Efterkommere af de hollandske indvandrere lever stadig i lokalsamfundet. De er med til at værne om den gamle kultur, som afspejles i bygninger, bohave, dragter og skikke. Den traditionsrige fastelavnsskik holdes således stadig i hævd og samler hvert år et stort publikum.

Trods flere brande gennem tiden har Store Magleby bevaret sit oprindelige landsbypræg, ligesom den gamle vejstruktur endnu er intakt. Byen virker meget åben og har bibeholdt sin karakteristiske placering i det åbne land med landbrugsarealer i næsten hele periferien. I modsætning til andre danske landsbyer findes her ikke en nyere randbebyggelse af parcelhuse. Takket være en konsekvent bevaringspolitik siden 1970 fremstår St. Magleby i dag som et af de bedst bevarede landsbymiljøer i Københavns omegn.

Bygninger fra den hollandske bosætningsperiode eksisterer ikke mere. Under svenskekrigene i 1658 afbrændtes byen totalt. Alligevel opleves den gamle kompakte gårdstruktur tydeligt. Efter to store brande i begyndelsen af 1800-tallet udryddedes de fleste af gårdene endnu en gang. De fleste blev genopbygget i landsbyen, men flere blev flyttet ud på markerne, som blev udskiftet i 1808.

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogle gravminder og lidt inventar.

Store Magleby Kirke fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Igen er det de indvandrede hollændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således "byen" - d.v.s. gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Helt frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af hollandsk, tysk og dansk. Indtil januar 1811 prædikedes skiftevis på dansk og ‘hollandsk’, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne ‘ny’ kirke synes at være fundet i Holland. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian IVs navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian VIs navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på "hollandsk".

Gå også en tur på den smukke kirkegård. Her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Chrilles, Pieter og Tønnes eller Agth, Marchen og Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Kirken kan åbnes for besøgende efter aftale fortrinsvis om formiddagen.

Der er smukt i Kongelunden, og selvom de mange flyvemaskiner forstyrrer skovoplevelsen, nyder mange mennesker skovens glæder - til fods, på cykel og til hest. At skoven de senere år er knyttet sammen med naturparken på Vestamager, har kun tilført den yderligere kvaliteter.

Kongelunden er en ung skov. Dens historie strækker sig tilbage 1818, hvor Det kongelige Landhusholdningsselskab gik i spidsen for en tilplantning af det sydlige Amager. Der var ingen skov tilbage på Amager, og der var mangel på brændsel og gavntræ. Frederik VI støttede projektet med 16.000 rigsdaler, og så gik man i gang. Senere tillod kongen, at skoven fik navnet Kongelunden. Omkring 1830 var halvdelen området tilplantet med løv- og nåletræer. I 1841 flyttedes Det kgl. Fasaneri fra Jægerspris til Kongelunden. Selvom fasaneriet blev nedlagt i 1920, er der stadig et betydeligt antal fasaner i Kongelunden.

Kongelunden er en speciel skov. Man fornemmer klart, at det er en menneskeskabt skov. De mange rette linjer på stier og veje beretter om den meget skematiske måde, man først beplantede området på. På diget i skovens vestlige ende er der i øvrigt en meget fin udsigt mod vest og syd over Køge Bugt og mod nord over til Vestamager. Der er forbindelse hertil ved skovens nordvestlige hjørne. Ved vejkrydset midt i skoven ses en mindestøtte for overhofjægermester Løvenskjold, der anlagde det kongelige fasaneri i Kongelunden. I den østlige ende af skoven, ved midtervejen står "Collins sten" til minde om den mand, der var initiativtager til plantningen af skoven.

I de kommende år vil Kongelunden komme til at vokse i mere end en forstand . Der er allerede igangsat et storstilet skovrejsningsprojekt, der skal gøre skovområdet mere end 3 gange større.

Copyright © Dragør Marked - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.


HTML5 | CSS3